Få ro i hovedet
Kreditforsikring
Dækker virksomheden imod manglende betaling.
Dækning
Fælles for de forskellige kreditforsikringer er, at de beskytter virksomheden imod tab på debitorer. Kreditforsikringen kan udformes som f.eks. et erstatningsbeløb der indtræder ved manglende betalinger eller en inkassoløsning. Forsikringen kan også dække dine produktionsomkostninger i tilfælde af at en kunde går konkurs før varerne i en kontrakt bliver leveret.
Hvad skal du være opmærksom på?
Kreditforsikringen skal tilpasses dit behov og risikoprofil. For at undgå en for høj præmie skal behovet opdeles i kundegrupper, bl.a. ud fra omsætning og type af service. Flere selskaber som tilbyder kreditforsikringer, tilbyder også værktøj til screening af kunder mhp. at vurdere deres kreditværdighed.
Hvem er den relevant for?
De fleste større virksomheder. Både dem som arbejder med udlån, men også dem som vil sikre betalinger for leverede varer eller ydelser, eller dem som har store produktomkostninger og er meget afhængige af samarbejdspartnere og enkelte kunder.
Vores avancerede forsikringsanalyse afdækker dine behov og hjælper dig med at finde ud af om du har brug for denne forsikring, og hvilke specifikke vilkår og dækninger du har brug for. Du kan derfor med ro i maven følge vores anbefalinger, men i sidste ende er valget selvfølgelig dit.
Mangler du denne forsikring?
Der findes mange andre former for skadesforsikringer, tilvalgsdækninger og særlige branchespecifikke dækninger. Er I nysgerrige på, hvilke dækninger der er relevante for jer, står vi altid klar til at hjælpe.