Få ro i hovedet

Driftstabsforsikring

Dækker virksomhedens ”dækningsbidrag” i tilfælde af perioder med driftstab.

  • Dækning

    Virksomhedens dokumenterede driftstab i forbindelse med en skade. Hvis f.eks. virksomhedens butik, lager, produktionshal eller kontor får en brand- eller vandskade, og virksomheden må standse salget, dækker forsikringen virksomhedens tab i perioden op til genetablering. Der dækkes typisk for virksomhedens omsætning, fratrukket alle produktdirekte omkostninger og de lønomkostninger, som virksomheden umiddelbart kan frigøre sig for. Desuden dækkes der dokumenterede meromkostninger ifm. genetablering.

  • Hvad skal du være opmærksom på?

    Den rigtige forsikringssum afhænger af virksomhedens omsætning, vareforbrug, direkte omkostninger, fordelingen af lønomkostninger, nøglemedarbejdere, genoprettelsesperiode, afhængighedsgrad af særlige bygninger/produktionsanlæg osv. Driftstabsforsikringen findes i flere relevante underdækninger, herunder dækning af lønomkostninger, og driftstab som følge af fejl på maskiner, skadedyr, fejl hos leverandør, fejl hos nøglekunder osv. I takt med at virksomheden vokser eller ændrer sig, vil den relevante driftstabssum og dækning også ændres.

  • Hvem er den relevant for?

    Virksomheder med produktion eller fysisk salg, som vil opleve et driftstab i tilfælde af en stor skade. Rene videns/kontorvirksomheder tegner typisk en ren ”meromkostnings-dækning”, der blot dækker ekstraomkostninger f.eks. ved et midlertidigt kontor.

Vores avancerede forsikringsanalyse afdækker dine behov og hjælper dig med at finde ud af om du har brug for denne forsikring, og hvilke specifikke vilkår og dækninger du har brug for. Du kan derfor med ro i maven følge vores anbefalinger, men i sidste ende er valget selvfølgelig dit.

Mangler du denne forsikring?

Der findes mange andre former for skadesforsikringer, tilvalgsdækninger og særlige branchespecifikke dækninger. Er I nysgerrige på, hvilke dækninger der er relevante for jer, står vi altid klar til at hjælpe.